PSYKOTERAPEUT

Grete Petersen psykoterapeut

GRETE PETERSEN

EMOTIONS - FOKUSERET TERAPI

 Ufrivillig barnløshed, graviditet, fødsel og tiden efter

Et voksende antal par oplever ufrivillig barnløshed, og antallet af behandlinger for barnløshed er steget med ca. 60 % i løbet af det seneste årti.

MorSamtidig rammes omkring hver 4. nybagte forælder af en krise, depression eller nedtur og antallet er stigende.

Mit særlige arbejdsområde er støtte til dig/ jer, der har svære oplevelser i forbindelse med ufrivillig barnløshed, graviditet, fødsel og barselsperiode. Du kan stå midt i kaos - og det kan være på afstand, men fortsat skabe problemer for dig.

Ufrivillig barnløshed

Ny forskning viser at behandlinger for barnløshed som insemination, hormonbehandling og/eller reagensglasbefrugtning kan være udmattende og belastende, idet der kræves mange undersøgelser, daglig medicinering og til tider smertefulde æg-udtagninger. Desuden oplever mange par den ufrivillige barnløshed som stressende, hvilket resulterer i depression, bekymring og nedsat livskvalitet. Samtale og afspænding er i denne sammenhæng forebyggende, og kan med stor sandsynlighed øge muligheden for at blive gravid, da det at blive gravid er påvirket af et kompliceret samspil mellem fysiske og psykiske forhold. Artikel:Det hjælper at tale om ufrivillig barnløshed

 

Graviditet, fødsel og tiden efter

Følelser som tristhed, sorg, angst, skyld- og skamfølelser kan fylde i relation til graviditet, fødsel og barselsperiode. Følelser som dræner din energi.

Du kan også have ”ting med i bagagen”, som gør det vanskeligt at finde dine ben at stå på som forælder. Du kan mangle troen på dig selv i din nye rolle, og synes det er meget svært at rumme barnets uro med megen gråd. Samtidig er det svært – trods et åbenlyst behov – at overlade barnet til andre og bede om hjælp.

Hvad med parforholdet?

Parforholdet lider som regel under mange konflikter, da I begge er trætte og mangler overskud til at hjælpe hinanden – eller måske er du alene om barnet

Det er svært at rumme uforudsigeligheden med en baby, usikkerheden på om barnet stimuleres og trives som det skal, manglen på søvn, fravær af faste rutiner. Familiens nye hverdag er langt fra livet ”før baby” – I skal finde jeres nye identitet hver især og sammen som par. Du kan læse mere om hjælp til par under PAR-TJEK.

Hvad tilbyder jeg?

MorJeg vil støtte dig/jer i at finde balancen igen.

Mit behandlingstilbud er et supplement til den hjælp, du kan få via det etablerede system. Det retter sig mod dig, der har brug for ekstra hjælp til at forebygge en fødselsreaktion eller hjælpe dig inden din tilstand bliver meget alvorlig. Det indebærer ofte en blanding af individuel terapi og parsamtaler. Har du født, vil vi også tale om, hvordan familien får hverdagen til at fungere med et lille barn, ammevejledning/ flaske, skemad, barnets søvn, hjælp til at det urolige barn, sparring omkring barnets udvikling o.a.

Du er velkommen til at kontakte mig og høre nærmere om mit arbejde med fødselsreaktioner mm.

På hjemmesiden www.fødselsreaktion.dk kan du finde stærke, personlige videofortællinger om at få børn, om at få en fødselsreaktion og om at komme styrket videre i livet.

Når livet med baby udebliver eller er svært – det hjælper at tale om det..
Grete Petersen, psykoterapeut

Har du en fødselsreaktion?

Hvorfor terapi? Hvordan arbejder jeg?

PAR-TJEK